Den lille tabel
 
Den lille tabel
Startside Tilbage Canfield Spidsrod Grubleren Høstakkene Lille Peter Edderkop Tolv med posten Generalen Bismarck Klondyke (7 kabalen) Golf Tålmodigheden Den lille tabel 2 x fem La Belle Lucie Bedstefars ur Blomsterhaven Yukon En byggekabale som ser simpel ud, men hvor man hurtigt kan miste overblikket, hvis man slapper for meget af. Og så er det en fordel at kunne lægge tal sammen.

FORMÅL
Målet er at flytte alle kortene op på de fire øverste bunker efter bestemte regler. Lykkes det, er kabalen gået op.

OPLÆG
Fra start udlægges 4 kort i grundbunkerne, et es, en 2'er, en 3'er og en 4'er. Under disse kort gøres plads til 4 byggebunker. De øvrige 48 kort lægges i en håndbunke, hvor ét kort er trukket til afkastningsbunken.

SPILLET
Grundbunkerne:
På grundkortene skal der bygges opad efter følgende særlige byggeprincip, hvor der ikke tages hensyn til 'farven'

·        På esset: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, bonde, dame, konge. Dvs. at der adderes med 1.

·        På 2'eren: 4, 6, 8, 10, dame, es, 3, 5, 7, 9, bonde, konge. Dvs. at der adderes med 2.

·        På 3'eren: 6, 9, dame, 2, 5, 8, bonde, es, 4, 7, 10, konge. Dvs. at der adderes med 3.

·        På 4'eren: 8, dame, 3, 7, bonde, 2, 6, 10, es, 5, 9, konge. Dvs. at der adderes med 4.

Afkastningsbunken:
Kort fra afkastningsbunken kan flyttes op på det grundkort, der passer med regnestykket. Kan det ikke anvendes, lægges det på en af de fire grundbunker. Ligger der her kort i forvejen, lægges det blot oven på dette uanset farve og værdi (læg_frit).

Byggebunkerne:
Kort fra byggebunkerne kan til enhver tid lægges på grundkortene, hvis regnestykket passer. Ligger der kort under hinanden på byggebunkerne, kan kun det nederste anvendes. Der kan ikke flyttes kort mellem byggebunkerne, medmindre.en byggebunke er tom.

Tomme byggebunker:
Tømmes en byggebunke, kan et kort fra afkastningsbunken eller et kort fra en af de øvrige byggebunker lægges på den tomme plads.

TIP
Det svære er at placere kort, der aktuelt ikke er brug for, på byggebunkerne. Kort med værdier, der hurtigt bliver brug for, må helst ikke ligge under kort, der senere bliver brug for. Men det er nok lettere sagt end gjort. Da kongerne alle skal bruges til sidst, er det måske en god idé at samle dem under hinanden i en af byggebunkerne.

 

Bestil her